Inklusion

· Vejle Kommunes mål er, at alle børn skal være inkluderet i forpligtende børnefællesskaber med respekt for deres forskellige forudsætninger og behov.

· Vi skal som daginstitution arbejde inkluderende – åbne verden for børnene, så de får de bedst mulige vilkår for udvikling og læring.

 Vejle Kommune:

 ” Inklusion er at deltage i fælleskaber, som giver den enkelte værdi socialt, personligt og fagligt.”

I Firehøje Børnehave:

Ved social inklusion forstår vi, at børnene får mulighed for at være aktive deltagere i de børnefællesskaber, der er - og opstår i institutionen i løbet af dagen.

Børnene lærer med – og af – og i samspil med hinanden. Derfor er det vigtigt at alle børn får muligheder for at være med i legene og aktiviteterne.

Der er tale om en aktiv deltagelse, når barnet bidrager med noget, der er betydningsfuldt for både barnet selv og for det fællesskab, det gerne vil være en del af. Det er med til, at barnet opnår anerkendelse i børnegruppen, som èn der er god at lege med, og derigennem danner barnet selvværd.

Ingen børn vælger selv at være udenfor og ekskluderede – alle børn kæmper for at få lov til at være med i legene og aktiviteterne sammen med andre børn.

Det er derfor vigtigt, at personalet kan træde til og hjælpe de børn, der har svært ved selv at komme med i legene.

Vores udgangspunkt er, at alle børn har en positiv hensigt bag enhver handling, vi vil prøve at forstå hvad barnets hensigt er og hjælpe det videre derfra ved at se på hele situationen og konteksten.

Personalet vil hjælpe børnene med at blive inkluderede og få lov til at være med i lege og aktiviteter på følgende måder:

1. Planlægge dagen så der, så vidt det er muligt, er flere forskellige grupper, børnene kan deltage i. Det giver dem mulighed for at vælge deltagelse efter interesse eller venner. Pædagogisk handler det om at støtte børnenes relationer og adgangsbetingelserne til legen og fjerne hindringer som modvirker deltagelse og dermed læring. Det er vigtigt at barnet har forskellige lege eller aktiviteter at byde ind på.

2. ”Vejledt deltagelse” er en metode, hvor den voksne kan støtte barnet i at få lov til at være med i en leg. Da vi kender det enkelte barn og dets styrker og kompetencer, kan vi hjælpe barnet med at foreslå, hvad det kan bidrage med i legen. Forhåbentlig synes de andre børn, at det lyder som en god ide og byder barnet med ind i legen. Hvis det ikke lykkes, kan vi starte en ny leg op sammen med barnet og håbe på, at det får nogle andre børn til at synes, det ser sjovt ud, så de kommer og er med. På den måde dannes et nyt børnefællesskab, som barnet er en del af.

3. Narrativer / ”Sprog skaber virkelighed”: I situationer hvor et barn generelt har svært ved at blive inkluderet – få lov til at være med, vil vi hjælpe med at fortælle en ny fortælling om barnet. Vi vil have fokus på barnets styrker og italesætte dem, så både barnet selv og kammeraterne hører dem, så det bliver en anden og måske ny og bedre fortælling om barnet. Barnet får en bedre selvfølelse som udgangspunkt for de næste forhandlinger om at må være med – det er godt for selvværdet og opfattelsen af sig selv. Identitet skabes og forhandles i mødet mellem mennesker.

4. Vi vil se på – og arbejde med børnenes positioner i børnefællesskaberne. Når børn leger, er der nogle der bestemmer mere end andre, - nogle der har mere status end andre i de konkrete lege. Det kan variere fra leg til leg. Børn har forskellige positioner: centrale, i yderkanten og udenfor. Der er ikke noget i vejen med at være i yderkanten eller udenfor i nogle lege, bare det ikke er i alle lege – der skal være en variation og bevægelse i billedet. Hvis vi oplever, at et barn primært er i yderpositioner eller udenfor, vil vi hjælpe det til også at få centrale positioner vha. at se på barnets styrker og kompetencer og bringe dem i spil. For at få et overblik over børnenes positioner, kan vi bruge positionstrekanten og relationscirklen, - ligesom vi kan gøre brug af iagttagelser og IPad optagelser.

5. Faglig sparring og refleksion: Vi vil gøre brug af vores samlede viden og erfaring i husene til børnene bedste. Det vil vi gøre ved at samarbejde på tværs af husene og bruge faglig sparring, så vi ser på det enkelte barn med forskellige øjne og dermed får et mere detaljeret og nuanceret billede af barnet.

6. Vi vil have punktet Inklusion på hvert personalemøde, så vi får en praksis, hvor vi arbejder bevidst med inklusionsbegrebet i den daglige pædagogiske praksis.

 

Sammenhængen mellem arbejdet med inklusion og læreplanstemaerne.

Sammenhængen mellem arbejdet mellem inklusion og læreplanstemaerne kan også beskrives som arbejdet med den færdighedsbaserede og den sociale inklusion.

”Den færdighedsbaserede inklusion handler om at give børnene så gode betingelser som muligt for at udvikle deres potentialer og færdigheder i forskellige dimensioner. Når man arbejder med at få alle børn inkluderet i de sociale børnefællesskaber, er børnenes færdigheder en faktor, som har betydning. Det er lettere at være med til en fangeleg, hvis man kan løbe (hurtigt), man kan bedre indgå i udviklende lege uden ( for mange) konflikter, når man kan gøre sig sprogligt forståelig, og man har større chancer for at blive regnet for en ligeværdig deltager i fællesskabet, hvis man ved lige så meget som de andre om naturen og kan benytte sig af passende kulturelle udtryksformer, og hvis man ved, at man ”er den” når nogen klapper èn på skulderen og råber ”tik”. Den færdighedsbaserede inklusion bliver således i høj grad understøttet af arbejdet med temaerne i læreplanerne. ” ( vera – tidsskrift for pædagoger, no. 72, sept. 2015, s.